Ældrepolitik

Frit valg af otium
Det skal tilstræbes at ældre kan forblive på arbejdsmarkedet så længe de selv ønsker.
Derefter skal man hjælpe til, at de kan forblive så længe som muligt i Deres vante miljø. – Så længe som muligt i eget hjem er grundlæggende OK. Men i øjeblikket er der nok trukket for mange veksler på denne idé.

Da den førte asociale politik igennem mange år, indirekte har været medvirkende til at spolere mange familiemønstre, kan man forvente at der vil blive flere enlige pensionister fremover. Derfor skal der afsættes midler til oprettelse af flere plejehjemspladser. Med andre ord større muligheder for frit valg af otium.

 

lærehelelivet

Opdateret supplerende ældrepolitik

Det varme måltid
På samme måde som pengene skal følge børnene skal pengene følge de ældre.
F.eks. Hvis de udgifter det offentlige har til madordninger pr. visiterede pensionist blev udbetalt til den enkelte kunne man selv bestille sin, ikke vacumpakket kølemad, men varm mad hos den lokale slagter/restauratør mv. Hvorfor skal denne vigtige funktion, tilberedning af mad, også centraliseres i store køkkener.
Ordningen ville også bidrage til lidt ekstra omsætning i lokalområdet.

Den tredie alder
Arbejdsmarkedet er blevet meget konkurrencepræget og profitmaksimerende, så mange stopper det aktive arbejdsliv så tidligt det er muligt, selvom de stadigvæk har mange ressourcer at tilbyde samfundet.

Udlandsrejser, hjælpe børn, fitness, golf og diverse kulturoplevelser er et mønster mange godt kan genkende i den tredie alder, hvis man er kommet helskindet igennem de aktive arbejdsår.

Pensionister og børnepasning
Et ordsprog af M.W. siger: Med børnebørnene holder Gud os skadesløse fra alderdommen.

Nogle pensionister vil nok betakke sig for at bruge tid på ”skrigende” unger, medens andre ville nyde det.
Hvis det er andres børnebørn vil interessen nok være mindre end hvis det var ens egne børnebørn.

Ordninger hvor pensionister tilknyttes institutioner i selvvalgte tidsperioder bør under alle omstændigheder fremmes.

Men når princippet om at pengene skal følge børnene i småbørnsalderen vil forældre i højere grad få tilskyndelse til at trække på bedsteforældrenes ressourcer.

Det er så heldigt at den nyeste forskning faktisk bekræfter at hvis en familie går i opløsning, i værste tilfælde ved dødsfald, er det den bedste løsning hvis familierelaterede medlemmer får ansvaret for de svigtede/efterladte børn.
Men nøglen til denne udvikling er at pengene skal følge børnene i barndomsårene.

Så jeg mener at når pengene skal følge børnene ligger der også det i det, at bedsteforældrenes ressourcer kan bruges bedre til glæde for alle parter inkl. samfundet.

frihedsatfast

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *