Drop konventionerne

By rasss | december 20, 2018

Drop konventionerne og start forfra  

En stikprøve viser, at hele Danmark er delt lige over, om Lindholm skal bruges til et udrejsecenter eller ej. Indtrykket efter mødet i DGI-huset var ligeledes ret uafklaret. Hvad der ikke er uafklaret, er den store lokale utryghed og den store sum penge, der skal ofres på projektet.

Dem der slog mest plat på utrygheden var Enhedslisten og Radikale Venstre. Alternativet var helt væk.  Ikke mindst disse tre partiers politik er årsag til, at vi i det hele taget slås med problemer med mennesker fra en kultur, der er vores meget fjern. Den væsentligste årsag til utrygheden ved udrejsecenter Lindholm er vore juristers overfortolkning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention om frihedsberøvelse. Men hvis det er fejlvurderet, må vi tage opgøret og evt. fjerne inkorporeringen af konventionen fra dansk lov.

Hvis vi er i den situation at en konvention, der forholder sig til at skabe tryghed for de flygtninge som anden verdenskrig skabte, nu skaber utryghed for befolkningerne i landene hvortil nye flygtninge ankommer, er det tiden at sætte juraen på pause og bruge fornuften og rationelle argumenter.

Ved således at sætte al fokus på de forkvaklede løsninger som konventionerne, måske med juristernes overfortolkning, påfører politiske dispositioner, kan vi lande på en måde, alle kan leve med.

Når det erkendes, at de mennesker der er tiltænkt en placering på Lindholm faktisk godt kan frihedsberøves permanent indtil de indvilger i at forlade Danmarks territorium, vil en ny diskussion kunne påbegynde. Hvor og hvordan kan disse mennesker så placeres. 

Jeg kan ikke forestille mig, at Lindholm så stadigvæk vil være attraktiv, når man samtidig tænker på de voldsomme forbundne omkostninger.

Vi siger, ikke flere lappeløsninger problemerne skal løses fra bunden.

Ovenstående er noget af det Nye Borgerlige ville have fremført, hvis vi havde fået plads i panelet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *