Hovedrysten over minivådområde

By | december 4, 2020

Det kan jeg kun tilslutte mig, men med en anden begrundelse end lokale politikere.

Landmænd og landbrugsorganisationer kæmper for at få lov til at lave minivådområder med påskud om at tilbageholde kvælstof.

På den ene side mener landbruget, at det slet ikke er det uorganiske nitratkvælstof, der udledes fra drænrør, som er problemet, men derimod udledning af spildevand inklusive overløb, der indeholder iltforbrugende organisk kvælstof, der er skadeligt i det marine miljø.
På den anden side plæderer man for at lave minivådområder, der tilbageholder uorganisk nitratkvælstof, der er omsat, og derfor ikke længere bruger ilt.

Denne signalforvirring er meget skadelig. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Enten er nitratkvælstof skadeligt eller også er det ikke. Begge dele kan ikke være sandt.

Vi ved utvetydigt i dag, at der i midt-firserne opstod en falsk hypotese omkring, at nitratkvælstof var årsag til iltsvind i de indre danske farvande. Det var ikke udledning af kvælstof fra drænrørene, der var problemet, men mekanisk renset spildevand, der i et årti(er) forinden var udledt i strømfyldt farvand, der var synderen.

Der er kun én farbar vej til at skære igennem diskussionen om nitratkvælstof (og fosfors) rolle i det marine miljø.

Det afsløres ikke ved at kloges på evindelige modelberegninger, men ved at lave nogle forsøg i virkeligheden med internationale anerkendte videnskabelige metoder, som gentages, indtil enhver tvivl er ryddet af vejen. Først derefter kan laves lovgivning, som man kan forlange, der efterleves.

Minivådområder er en politisk opfindelse, derfor må politikere af huse, når de ikke kan etableres. Man kan undskylde Kasper Roug (S) for hans uvidenhed. Anderledes forholder det sig med formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen (DF).

Undertegnede har ved flere lejligheder, inklusive foretræde på Christiansborg, haft ham i skole og forklaret kvælstofs rolle i naturens kredsløb. Men tilsyneladende har alle anstrengelser været forgæves.

Hvis Harald Krabbe vil lave et vandhul, så for mig ingen alarm, men omkostningerne må være 100 procent af egen lomme. Men vil i respekt for Grundloven gerne støtte ham i en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis han opretholder sit ønske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *