Kritik af Paludan kammer over

By | april 21, 2019
Plejer at læse Elsvors ledere med fornøjelse. Men den 16/4 om Paludan var noget unuanceret. ”Paludan er en båtnakke … og en stakkel som åbenbart hverken har fået empati eller god opførsel ind med modermælken. Han trænger i den grad til lidt genopdragelse”.

Hvis man skal følge Elsvors logik, skal man bare bruge vold og lave ballade, hvis der er demonstrationer man ikke bryder sig om, for så bliver de forbudt.

Næste gang Hizb Ut Tahrir demonstrerer på Slotspladsen så brænder vi biler af og kaster med brosten. På den måde får vi forbudt Hizb Ut Tarir at demonstrere. Den stærkeste hærværksmand får herefter sin politiske vilje. Er det vi ønsker?

Paludans ageren er et ekko af Muhammedkrisen.
Dengang var der også mange, der gerne så ytringsfriheden indskrænket, så vores nye medborgere ikke blev krænket.

Den eftergivenhed overfor religionen med så megen intolerance overfor andre religioner og kulturer, har kun medført indskrænkning af ytringsfriheden og mange ressourcer på at beskytte islamkritikere.
Tyranner og totalitære tendenser har meget svært ved at få fodfæste i Danmark. Netop fordi vi har en afslappet og bramfri omgangstone og ved at vi forsvarer ytringsfriheden ubetinget.

Jeg er bekymret for om visse dele af pressen, der netop skulle være ytringsfrihedens vogter, er klar over, hvad der er på spild i disse år.
En mere kritisk presse kunne måske også få vores stats- og justitsminister på bedre tanker. Deres reaktion på løjerne er lige så farlig at følge som venstrefløjens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *