KV 17

Nye Borgerlige i Vordingborg Kommune 2018-2022

Vi, der er så heldige at bo i Danmark og specielt Vordingborg Kommune, har nu i over 70 år været forskånet for krige og udefrakommende magter, der vil påtvinge os andre måder at leve på.Vi skal være glade og værdsætte, at vi har et bedre udgangspunkt end så mange andre, der prøver at skabe sig en tryg og stabil fremtid.

Vi skal blot gøre os klart, at vi selv har det største ansvar for, at vores fremtid bliver, som vi selv ønsker den.

Nu er Nye Borgerlige (NB) ikke sat i verden for at holde skåltaler, men mere for at pege på de ømme punkter og komme med advarsler for at undgå blindgyderne.

Vordingborg Kommune har et indbyggertal på knap 46.000, et areal på 625 km2 og næsten 100 km imellem de yderste områder.
Set i lyset af, at NB har som målsætning, at et lokalt demokrati skal have et reelt indhold, og ikke blot være tom retorik, er det ikke den nemmeste opgave, den afgående kommunalbestyrelse efterlader sig.

Kik lidt omkring på siden for at se, hvad NB i øvrigt har at byde ind med til kommunevalget den 21. november 2017.
Under hvert emne har du mulighed for at komme med kommentarer, spørgsmål eller forslag til forbedringer.

Hvis du har lyst til give en hånd med til at få styrket det lokale demokrati og et stærkere civilsamfund i kommunen, så hold dig ikke tilbage. Se mere.