Må kvælstofkrigen snart få en ende

By | juli 26, 2017

Der er i øjeblikket stor interesse fra flere sider om at få udenlandske forskere til at evaluere de danske kvælstofmodeller.

En sådan evaluering foretoges også i 1989. De udenlandske forskere kom dengang med en sønderlemmende kritik og pegede bl.a. på, at totalbalanceberegningen for kvælstof var forbundet med så mange usikkerheder, at det ville være helt uansvarligt at fortsætte ad den vej. Det har vi så gjort nu i 27 år.

Hvordan har det kunnet lade sig gøre.

Landbrugets egne organisationer kan ikke sige sig fri for et ansvar.
Men de støttede medier har et større ansvar. Her udskiller de landsdækkende medier, der bliver finansieret af tvangslicensen, sig helt suverænt. Må jeg henvise til TV- og radiolovens § 10.

Udenlandske forskere, enkeltpersoner som forstkandidat Flemming Juncker, overlæge Jørgen Røjel, cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, civilingeniørerne Ernst Kroager og John Schmidt har utrætteligt på forskellig overbevisende måde advaret om tåbelighederne.

Men hvad hjælper advarslerne, når de ikke bliver formidlet igennem husalteret.

At vi igen skal have udenlandske forskere til at rage kastanjerne ud af ilden, er en falliterklæring, men underbygger samtidigt at dårligdomme i et samfund ikke så nemt forsvinder, når vi ikke har en fri og uafhængig presse.

Drop licensen

Derfor vil jeg sige. Er der nogen, der betaler licens til DR, kan det kun gå for langsomt med at få den opsagt. Det kan gøres smertefrit på nettet. Se farvellicens.dk.

For at give den seneste menneskealder et miljøhistorisk kendetegn kunne perioden hedde ”da kvælstofkrigen rasede”.

Ikke nok med alle de gener og frustrationer kvælstofkrigen har kostet landbruget, men misforståelse af kvælstofs rolle i naturens kredsløb har også medført mia. store fejlinvesteringer i landets spildevandshåndtering. Med overløb fra det centraliserede kloaknet og en problematisk slamproduktion er spildevandshåndteringen blevet til et miljøproblem i form af slam på landbrugsjord og miljøfremmede stoffer i det marine miljø, som ikke tidligere eksisterede.

Konklusion:
Efter at landbruget for mange år siden fik stoppet punktudløb fra opbevaring af husdyrgødning og ensilagestakke, er det udelukkende spildevandsplanlægningen, der er årsag til eventuelle miljøproblemer.

De næringsstoffer vi fjerner fra havet via opfiskning skal tilbageføres.

Derfor må der gerne ledes mere nitrat ud fra landbrugsjorden til de indre danske farvande.
Med underskud af nitrat dannes usunde alger, der bundfældes med iltforbrug under nedbrydning til følge.
Men på samme måde som landbrugsarealer har brug for nitrat til dyrkning af sunde planter, har det marine miljø brug for nitrat, så sunde alger dannes som efterfølgende indgår i fødekæden, så flere konsumfisk igen kan opfiskes. – Artikel er også bragt i Effektiv landbrug 26-07-2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *