Tyskland er langt fremme med initiativretten

Fra bladet EuropaNyt, der udgives af foreningen Frit Europa, har Anders Gulmark fra foreningen Direkte Demokrati i 1996 lavet et sammendrag af to artikler om indførelsen af direkte demokrati i delstaten Bayen i Tyskland. Artiklerne har været bragt i EuropaNyt 11 og 13. Direkte demokrati indført i tysk delstat.
Bayerne har stemt sig til direkte demokrati ved en folkeafstemning, som de selv har skaffet sig.Folkeligt initiativ har vundet en stor sejr i den tyske delstat Bayern. Delstaten har den l. oktober 1995 afholdt folkeafstemning om, hvorvidt borgerne selv skufle have lov til at fremsætte lovforslag til by og amtsrådene.
Af det samlede antal vælgere gik 37 % til stemmeurnerne, og af dem stemte 57,8 pct. for. Glæden var stor i græsrodsbevægelsen “Mehr Demokrati in Bayern”, som i et par år har slidt og slæbt for at få deres krav om medbestemmelse opfyldt.

Ved hjælp af en bestemmelse i delstatens grundlov gives der mulighed for, at man med et bestemt antal underskrifter, kan kræve en folkeafstemning om et eller andet emne.

At processen har været krævende fremgår af en samtale EuropaNyts reporter havde med et medlem af græsrodsbevægelsen Roman Huber før forslaget blev vedtaget. Han fortalte følgende:
“Der har været alt for få folkeafstemninger, og det er det, vi vil lave om på. Men det er ret besværligt at få en folkeafstemning. Vores forfatning giver mulighed for det, men der skal virkelig arbejdes hårdt. Først skal det præcise forslag, man ønsker til folkeafstemning, udarbejdes, og så skal der skaffes 25.000 underskrifter, der støtter det. Det er den første barriere.

Dernæst, og nu kommer den største hurdle, skal der igen samles underskrifter, men nu skal 10 pct. af de stemmeberettigede i delstaten skrive under. 10 pct. er det samme som 890.000 mennesker, som altså skal skrive under på, at de vil have en folkeafstemning om det pågældende forslag. Roman Huber har sammen med mange andre i bevægelsen slidt fortovene tynde for at fa folk til at skrive under. De kan nemlig ikke skrive under ude på gaderne, men skal hen på det lokale rådhus, hvor autoriserede lister findes. Alle de underskrifter skal skaffes på kun to uger, ellers falder det hele til jorden. Når man det mål, kan man gå til delstatsparlamentet og bede om sin folkeafstemning, og så skal den finde sted. Men hvis parlamentet ikke støtter forslaget, kan det komme med et alternativt forslag, som så også vil stå på stemmesedlen.

Kommunale folkeafstemninger
Hvad er så det store gennembrud for jer?
“Vi har stillet forslag om at ændre loven, så det bliver nemmere for folk at få folkeafstemninger. Vi vil simpelthen ændre forfatningen, sådan at der kan komme afstemninger på kommunalt plan, hvis et vist antal borgere kræver det. I øjeblikket gælder det med folkeafstemninger kun på delstatsplan, men vores forslag går ud på, at det også skal gælde for kommuner. Det vil sige, at folk kan få medindflydelse på de lokale beslutninger i deres kommune, og de kan selv kræve et forslag sat til folkeafstemning.

Helt præcist går vores forslag ud på, at hvis der i en kommune kan samles 3-10 pct. af de stemmeberettigedes underskrifter for et forslag, skal det umiddelbart til folkeafstemning i kommunen. Kommunerne har meget forskellige størrelser, så derfor har vi foreslået 3-10 pct., hvor de største kommuner skal samle 3 pct. og de mindste 10 pct. underskrifter.

Hvor langt er I så kommet med det?
“Ja, det er jo det bedste ved det,” fortæller Roman Huber. I efteråret 94 fik vi de første 25.000 underskrifter, og i 14 dage midt i februar satte vi Bayern på den anden ende med plakater og mennesker på gaden, der opfordrede til at skrive under på det her forslag. Og vi fik støtte fra en masse foreninger og partier som f.eks. Forbundet af unge katolikker, De grønne i Bayern, Naturfredningsforeningen, Unge Liberale i Bayern, Unge Økologer i Bayern, Kritiske Politifolk i München, Mødre mod Atomkraft, Socialdemokratiet i Bayern og mange flere. Og ved denne kraftanstrengelse fik vi skaffet over 1.200.000 underskrifter på 14 dage. det er 13,7 pct. af stemmerne, og altså 3,7 pct. mere end vi behøvede. En fantastisk sejr.”

Hvad siger parlamentet i Bayern til det ?
“Delstatsregeringen kan ikke lide det, for de mister jo magt, så de vil komme med nogle alternative forslag, som går tid på, at det kun kan være på visse områder, befolkningen kan fa folkeafstemning, og de vil også gøre det sværere for folk at organisere det. Men processen er altså er altså kommet så langt nu, at vi ved, at vi far en folkeafstemning om det Iler i oktober 1995, og da bliver alle sejl sat til, men vi er meget sikre på at fa flertal for vore forslag.”

Hvad er jeres næste skridt, for I stopper vel ikke der ?
“Nej, det næste forslag vi kommer med, går ud på at gøre det meget nemmere at fa folkeafstemninger i staten. I stedet for det med de 10 pct. underskrifter der skal skaffes på 14 dage, vil vi foreslå, at underskrift – indsamlingen kan foregå over 3 måneder ude på gader og stræder, hvor folk er. Desuden skal initiativet støttes finansielt, ligesom når partierne får penge til deres valgkampagner. Der skal også være fri adgang til massemedierne, så de ikke kan fryse initiativtagere ud, som man ikke kan lide. Dette er vi meget sikre på, at vi vil få igennem.”

Tyskland har ret til at få folkeafstemninger
Hvilke konsekvenser vil det få for Bayern?
“Et vigtigt aspekt i det, vi har nået indtil nu, er, at for første gang har borgerne selv tilkæmpet sig nogle demokratiske rettigheder. De fik dem, fordi de selv ville have dem og ikke som en gave fra staten. Det vil være med til at ændre folks indstilling, og vi håber, at den ændring vil have virkning på nationalt plan, så vi kan få folkeafstemninger der. Det vil være uhyre simpelt at lave folkeafstemninger i Tyskland, Og faktisk er der hjemmel for det i landets forfatning. I artikel 20, som tilhører den del af forfatningen, som aldrig kan ændres, står der: “Al magt udgår fra folket. Den udøves af folket via valg og afstemninger. “Der er udarbejdet en omfattende valglov, som beskriver alt om hvordan der afholdes valg i landet, men der er aldrig lavet en lov om afstemninger, og derfor mener Kohl ikke, at han kan give os folkeafstemninger. Men det skal vi have ændret, vi har jo retten, det står i vores grundlov.
Fordelen ved vores forslag er også, at nu vænner folk sig til på kommunalt plan at have folkeafstemninger og at deltage den demokratiske proces, og så vil det naturligt brede sig op i systemet. Det vil starte en evolution i retning af mere og mere selvbestemmelse og medbestemmelse. Folk vil nemlig vokse med ansvaret og så kræve at få mere at skulle have sagt.”

Vil det få nogen indflydelse på jeres forhold til EU?
“Helt sikkert. Med folkeafstemninger på landsplan kan vi få gennemtrumfet, at politikerne spørger os, før de afgiver magt til Bruxelles. Og når folk selv kan beder om folkeafstemninger, kan de ændre tidligere love vedtaget af EU, og så begynder det at blive interessant. Vi vil have, at folk bestemmer- det er jo folkets Europa.”

Folkeafstemningsresultatet den 1. oktober 1995 Som tidligere nævnt, var ‘Mehr Demokratie in Bayern” ide om folkeafstemninger i Bayern ikke noget der huede regeringspartiet CSU i delstaten. De kom med et modforslag, som på afgørende måde begrænsede forslaget. Men den faldt befolkningen ikke for. Afstemningen fandt som sagt sted den l. oktober, og 57,8 pct. stemte for græsrodsbevægelsens forslag, mens CSU kun fik 38,7 pct. af stemmerne.

Den nye lov
I al sin enkelhed: Borgerne kan selv komme med forslag om et eller andet, de vil have indført eller gennemført i deres kommune eller amt. Fremgangsmåden er følgende: Man formulerer simpelthen sit forslag, og så går man ud på gader og stræder og samler underskrifter. Kravene til antal indsamlede underskrifter er afhængig af kommunens eller amtets størrelse:

  • Under 10.000 indb. 10%
  • 20.000 – 9%
  • 30.000 – 8%
  • 50.000 – 7%
  • 100.000 – 6%
  • 500.000 – 5%
  • Over 500.000 – 3%

Hvis forslaget handler om noget som kommunen bestemmer, skal der samles underskrifter inden for kommunegrænsen, men er det på amtlig niveau, kan man samle underskrifter i hele amtet. Når initiativet har samlet en 1/3 af underskrifterne, må der ikke som modforanstaltning lovgives på området i de næste to måneder. Initiativet beskyttes altså og for dermed en tidsfrist til at samle resten af underskrifterne.Når man har opnået det fuldgyldig antal underskrifter, henvender man sig til kommunen eller amtet med forslaget, og hvis det kan finde flertal her er det vedtaget og træder i kraft. Kan det ikke vinde flertal, skal det ud til folkeafstemning.
Kommunal – eller amtsrådet forpligter sig samtidig til at sørge for trykning og udsendelse af information til alle husstande om det nye forslag. Ved en folkeafstemning vinder flertallet, ligegyldigt, hvor lille det må være.

Bayern syder af initiativer
Loven træder i kraft den 1. november, og bayerne er glade for deres nye lov. I en lille by i nærheden af München har borgerne kæmpet for at få kommunen til at opgive at føre en kanal igennem byen. Polemikken har stået på i over et år, og kommunalrådet har stået stejlt over for borgerne. Men med underskrifter og folkeafstemninger har borgerne nu et middel til at kunne tage sagen i egen hånd. De behøver ikke at vente flere år på et kommunalvalg, hvor de kan skifte politikerne ud.
Midt i oktober, 14 dage før lovens ikrafttræden, er der allerede anmeldt 20 forskellige folkekrav, eller “Burgerbegehren” som det hedder, bl.a. om en tunnel i München, en børnehave i Franken og et nyt trafik-koncept i en forstad til Nürnberg. Jo, bayerne er kommet op på dupperne og er begyndt at tage aktiv del i og ansvar for deres lokalområde.

Kun vindere
Hvem har vundet, og hvem har tabt? Det var det store spørgsmål for pressen, der stod for præsentationsrunden i TV efter afstemningen. Men græsrødderne så det slet ikke på den måde. De understregede, at der her ikke var nogle modpoler. I dette spil var der kun vindere – nemlig folket.