Danmarks Naturfredningsforening´s (DN) aktiviteter har igennem årene været meget skadelig for de naturafhængige erhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri) og dermed landdistrikterne.
Medlemmer af DN fra disse områder bør derfor stille sig mere kritisk overfor DN fremover eller overveje deres medlemskab.
DN har nydt anerkendelse for sit fredningsarbejde siden oprettelse i 1914. Men da foreningen i 1971 udvidede arbejdsområdet til alle naturressourcer: luft, vand og jord, har foreningen haft langt større indflydelse på landets miljøpolitik end de har haft kompetencer til.
Således skriver formanden Maria Reumert Gjerding den 27/11 ”Havet er kommet i ufattelig ringe tilstand”.
Til det har jeg følgende bemærkninger:
Det er næsten ikke til at klare når DN for gud ved hvilken gang, gør sig til dommer over naturens tilstand.
Da Miljøministeriet, MM, var meget selvhævdende i opstartsfasen, så de mere veletablerede ministerier og styrelser noget skeptisk på opkoblingen. Derfor valgte MM at alliere sig med DN, da de jo har en højere miljømoral end den øvrige befolkning. I modydelse fik foreningen stor indflydelse på den fremtidige miljøpolitik. Herunder landbrugets gødningsrestriktioner og håndteringen af vores spildevand.
Daværende direktør for DN, David Rehling foranledigede med sit mediestunt i oktober 1986, ved at lande nogle døde jomfruhummere i Gilleleje havn, at dreje hovedet om på majoriteten af politikere og en ukritisk journaliststand, så landbrugets nitratkvælstof blev udpeget som skurken til iltsvind.
Men det var slet ikke kvælstof fra drænrørene, men ubestridt dårligt mekanisk renset spildevand der i et årti(er) forinden var udledt i strømfyldt farvand, der var synderen.
I en menneskealder har vi levet med løgnen om kvælstofs skadelige rolle i naturens kredsløb. Vi ved fra TV´s naturudsendelser, at der hvor der er flest næringsstoffer i havet flokkes fiskene.
Over de sidste 25 år er udledt 50.000 tons mindre kvælstof fra landjorden til de kystnære områder pr. år. I samme periode er mængden af landede fisk halveret. 1)
Havets største miljøtrussel i dag er vores spildevandshåndtering. Vi gemmer spildevandet væk i kloakrør, så bakterier og mikroorganismer ikke kan tilgå og nedbryde forureningen (udnytte næringsstofferne). Derudover er der store udfordringer med grundvand der trænger ind i kloaknettet.
Den voldsomme koncentration af spildevand tvinger tidsmæssigt nedbrydningen af miljøfremmede stoffer til max 3 dage.
Halvdelen af energien ved rensningen bruges til at fjerne kvælstof (gøre den luftformig). Efterfølgende bruges der energi til at fiksere kvælstoffet til handelsgødning. Dobbelt energispild. Derfor skal spildevand fremover betragtes som ”vand med næringsstoffer” og rensningen skal foregå meget mere decentralt med lavteknologiske grønne renseløsninger. Derved tilbageholdes miljøfremmede stoffer meget bedre og havet bruges ikke længere som losseplads.
Hele vores spildevandsplanlægning er i dag en stor katastrofe, som DN har en stor andel i.
Der er andre områder hvor DN har gjort stor skade, men det må vente til en anden gang.
