Marcus Knuth roser Lars Lykke som statsminister og mener samtidig at en epoke, skabt af Anders Fogh Rasmussen og videregivet til Lars Lykke og Kristian Jensen, er overstået. Men når man tager hele epoken med, synes jeg at roserne falmer en del.
Yderligere har en rationel størrelse på jobcentrene været udslagsgivende for at kommunalreformen endte med 98 kommuner. Den har sammen med øvrige strukturreformer, politi, retsvæsen mv., ændret Danmark til at være meget centralistisk og tømt yderområderne og mindre købstæder for liv.I sin iver med at få nøglerne til statsministeriet valgte Anders Fogh at administrere den Socialdemokratiske velfærdsstat. Det blev sløret med noget han kaldte kontraktpolitik. På den måde ville han adskille sig fra øvrige politikere ved at fremstå mere troværdig.Men magten har altid en pris. Den måtte det borgerlige Danmark betale sammen med et svækket civilsamfund.
En total misforstået integrationspolitik, har Venstre heller ikke taget seriøst afstand fra. En integrationspolitik der er godt i gang med at ødelægge 2 kulturer. Ressourcestærke muslimer der skulle blive hjemme og hjælpe til med genopbygningen, bliver lokket hertil med overdådige velfærdsydelser. I modydelse får vi religiøse konflikter, fjendtlige parallelsamfund, indskrænkning af ytringsfrihed og grimme koranklodser i gadebilledet.Treenigheden Anders Fogh, Claus Hjort, Lars Lykke og Venstres ugerninger er noget vi skal slås med i mange år fremover. Men selvfølgelig synes Marcus Knuth – som en so – bedst om sine egne grise. Efter min vægt er han og Venstre vejet og fundet for let.
