Er Danmark ved at få klima på hjernen. Klimalov mig her og klimalov mig der. Det er jo fuldstændig at vende tingene på hovedet.
At lave love om klimaet svarer lidt til at lave love om hvornår det må regne. Alt det der CO2 kvotehysteri er det glade vanvid.
Det er produktet af alle andre politikker, der har indflydelse på CO2 regnskabet.
Lad os tage landets daglige transportbehov som eksempel.
Den er dels påvirket af den voldsomme centralisering, der er sket indenfor de seneste årtier (store kommuner, – skoler, – politikredse, – affalds- og spildevandsrenseanlæg og superhospitaler) og dels de plan- og zonelove der har opdelt landet i sektorer. Land- by- bolig- og erhvervszoner. Sektoropdelingen er i øvrigt stik imod Agenda 21 anbefalingerne fra 1992.
Vi kan prøve at sammenligne det med et helt anderledes scenarie, der mere hviler i sig selv. En folkeskole kunne godt være omdrejningspunktet.
Bolig og mange serviceerhverv uden tung trafik kunne være blandet imellem hinanden. Børn kunne her klare transportbehovet til skole på egen cykel og øvrige børne- og ældre institutioner ville også være i nærheden. Affald 100 % kildesorteret så det kunne oppebære en værdi der var interessant for markedet og spildevand renses decentralt via grønne løsninger til ny biomasse uden brug af fossil energi, kemikalier og produktion af slam.
Vi kan ikke rulle centraliseringen og de store kommuner tilbage siger de fleste. Vel kan vi så. Hvad der er menneskeskabt kan mennesket også ændre. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje. Thi det var politikerne og ikke befolkningen, der ville centraliseringen.
