To socialdemokrater, en borgmester og en minister, blev her i avisen den 7/1 konfronteret med hvor Lolland har nogle problemer. Vel at mærke problemer som samme parti lagde fundamentet til for omkring 5 årtier siden. De er hverken naturlige eller selvskabte men skyldes overdreven politisk aktivisme. Kan kort sammenfattes under 4 punkter:
1) Planlovgivning: Med planlove over det ganske land, som tog fart fra 1970, fik Danmark som det eneste land i EU en aktiv lovgivning, der skulle få borgerne til at bo og arbejde i byer. Landdistrikterne skulle reserveres til landbrug, skovbrug og fiskeri.
2) Kommunesammenlægninger: Carsten Abild skriver 5/11-2016: ”På fire årtier er vi gået fra at have ca. 15.000 folkevalgte sognerådsmedlemmer til i dag kun at have ca. 2.000 folkevalgte politikere. Og vi er gået fra at have 1388 sogne til i dag 98 storkommuner. Med så få politikere og så store kommuner har mange borgere mistet det kommunale engagement og den kommunale overskuelighed og er ”gået hjem”. Kommunalpolitikkerne er blevet ensomme og usynlige. Storkommunen er blevet en administrativ enhed uden folkelig identitet”. Ressourcerne bliver først tilgodeset hvor rådhus og øvrig kommunal administration er placeret. Landdistrikterne kan slås om resten.
3) Den boglige skole: Tilbedelsen af den boglige skole på bekostning af den praktiske skole har medført en åreladning af hver ungdomsårgang til universitetsbyerne på 15-20 pct.
4) Miljølovgivning: En overimplementering af EU-lovgivning, der lader hånt om naturlovene, sætter landdistrikternes vigtigste aktiv, landbrugserhvervet, under unødigt pres.
Når Landdistrikternes Fællesråd vurderer at 100.000 boliger er klar til nedrivning følger det helt den linje som i 1960érne blev grundlagt af Viggo Kampmann og departementschef Erik Ib Schmidt, der begge ønskede en stram fysisk planlægning.
Det var på ingen måde i konflikt med Jens Otto Krags ønske om en større offentlig styring af økonomien med tilhørende udbygning af staten. Senest har trekløveret Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen fulgt op med kommunesammenlægning i 2007 og øvrige centraliserende strukturreformer.
Med centraladministrationens voldsomme detailstyring må politikerne gå på akkord med både natur- og grundlov.
Grundlovens § 74 om fri næring gælder i landzoner kun for landmænd, skovejere og fiskere. Vil man etablere sig på anden vis må man flytte til byzone for at ernære sig selv og sin familie.
Hvad enten det er en socialdemokrat, her Holger Schou Rasmussen, eller en venstremand der beklager sig over Lollands trængsler, burde de læse lidt op på deres egne partiers generalieblad.
Ønsker man fortsat mere centralisering og yderligere at tømme landdistrikterne for liv er det ligegyldigt om man stemmer på de sande – eller falske socialdemokrater (V, K eller DF).
Vil du derimod decentralisering, et stærkere civilsamfund og klima- og miljøpolitik der respekterer naturlovene skulle du måske prøve at undersøge hvad Nye Borgerlige står for.
Et sundt samfund kræver, som et stort flot træ, et vidtfavnende rodnet. Der bliver misvækst, hvis det kun får næring fra universitetsbyerne. På et tidspunkt er der risiko for, at det ellers så flotte træ, vil vælte omkuld under en kraftig storm.
