Igennem 4-5 årtier har det offentlige bid for bid fået en større del af samfundskagen. En centralisering og svækkelse af civilsamfundet er den logiske konsekvens.
Det har medført at godt en fjerdedel af folkeskolerne er lukket indenfor de seneste 16 år. Private friskoler har så været et kærkommen alternativ for dem der er kommet i klemme.
Desværre er der i dag alt for mange politikere der ikke har tillid til civilsamfundet, men hellere vil beskatte og afgiftsbelægge borgerne, så de kan bevare magt og indflydelse på, hvad der er bedst for civilsamfundet.
Friskolerne er nu kommet i klemme mellem to samfundsopfattelser og skal have beskåret deres årlige elevtilskud med kr. 3.000, selvom de i forvejen er billigere for samfundet at drive end folkeskolen. Nej det passer ikke da friskoler ikke optager social udsatte og ressourcesvage elever er modargumentet.
Hvordan får vi så løst den gordiske knude. Lad os se hvad Nye Borgerlige foreslår.
Alle folkeskoler ændrer status til selvejende institutioner, hvor skoleleder, forældre og lærerne har ansvaret for den daglige drift. Friskoler kommer ind under samme ordning. Alle sociale lag bliver herefter blandet.
Den økonomiske strid mellem friskoler og folkeskoler ophører ligeledes, da skolerne finansieres over skatten på basis af elevantal. Sociale udsatte elever kan visiteres til ekstra tilskud.
Politikerne aflastes for skoledriften og kan i stedet koncentrere sig mere om gode rammevilkår for erhvervslivet så et fornuftigt elevtilskud bliver muligt.
Alt sammen vil det medføre en modvægt til centraliseringen, da en engageret forældrekreds bag ønsket om en lokal skole i meget mindre grad har økonomien at slås med.
SF´s Jacob Mørk og Mette Frederiksen har begge givet udtryk for bekymring om de små samfund og ønsket om decentralisering, så forslaget ligger lige til højrebenet.
