For godt 30 år siden udstedte Irans ayatollah Khomeini den berømte fatwa, som pålagde ”alle fromme muslimer i hele verden” så hurtigt som muligt at finde og henrette Salman Rushdie og alle andre der har bidraget til at udgive bogen ”De Sataniske Vers”.
En japansk oversætter blev dræbt af knivstik i 1991, en italiensk oversætter hårdt såret og i oktober 1993 blev en norsk forlægger af bogen alvorligt såret af tre skud.
Ved en litteraturkonference i 1993 omkom 37 tyrkiske intellektuelle i en hotelbrand. Islamister havde påsat branden, fordi de forgæves forlangte at få udleveret en af konferencens deltagere, fordi han havde sagt, at han ville oversætte ”De Sataniske Vers”.
I bagklogskabens ulidelige klare lys kan vi nu se, at Vesten skulle have reageret meget kraftigere på fatwaen.
Det giver indirekte megen hovedpine i dag overalt i den vestlige verden. Vi har selv Muhammed-tegningerne og attentatforsøget ved Krudttønden i erindring. Derudover ser vi tilfældige spredte koranklodser i bybilledet og vores demokratiske højborg, Christiansborg, beskyttet med 85 tonstunge granitkugler.
I dag har vi accepteret at leve med en ufrivillig indskrænkning af ytringsfriheden. Lidt af en kapitulation.
På sigt er situationen uholdbar. Vi kan simpelthen ikke leve med, at nuværende og nye fatwadømte enkeltpersoner i al fremtid skal bevogtes 24/7 og at vi skal ”bide os selv i tungen” når den ”fredelige isme” er på dagsordenen.
Når muslimske ledere eller skriftkloge udsteder fatwaer/dødsdomme over enkeltpersoner i andre lande, er det en voldsom intimidering og indblanding i dette lands suverænitet. Det er en form for imperialisme, hvor en total ideologi er indhyllet i religion, der gør, at det er en meget mere djævelsk imperialisme end den vesten og den daværende kommunistiske nogensinde har udøvet.
Men hvordan skal problemet takles.
En løsning kunne være.
Ved førstkommende generalforsamling i FN sættes et punkt på dagsordenen, hvor problemstillingen med fatwaer tages op.
Det kunne udmærket være Danmark´s indspark pga. vores erfaring med Muhammed-tegningerne.
FN´s renommé er efterhånden noget broget. Den kunne godt bruge en succeshistorie.
Muslimer der forsøger at frigøre sig fra den islamiske spændetrøje kunne nemt være vores allierede i denne sag. De er endnu mere udsatte end vesterlændinge