Tømning af bundfældningstank frabedes i år

By | november 7, 2025

Masser af politiske tiltag er mere sorte end grønne, siger debatskribent, der kæmper imod tvangstømning af bundfældningstanke.

Tømning frabedes i år – som bragt i Sjællandske – som bragt i Sydsjællands Avis 

Af Jørn Rasmussen | Vordingborg

  1. november 2025, 16:03 | Opdateret 06. november 2025, 16:03

Så er den årlige tvangstømning af bundfældningstanke oprundet. Et af mange miljøtiltag, der ikke hviler på erfaring eller har videnskabelige belæg, der udspringer fra Miljøministeriet, der blev oprettet tilbage i 1973.

Hvad dette ministerium har afstedkommet af ulykker, er der mange eksempler på her i år 2025.

Forarmelse af landdistrikter, herunder en forceret strukturudvikling i landbruget grundet rigide miljølove, der på mange områder er i konflikt med naturlovene.

En spildevandshåndtering, der er planlagt, så alle affaldsstoffer opsamles centralt og efter en grovrensning udledes til fjorde og kystnære farvande under forudsætningen, at havet sletter alle spor. Hvilket har vist sig ikke at være tilfældet.

Majoriteten af politikere aner ikke, hvad der foregår i Miljøstyrelsen og Miljøministeriet men følger pligtskyldigt med som “det tynde øl”.

I modsætning hertil ved undertegnede, hvad der foregår, da medlemskab af landsforeningen Fair Spildevand har givet adgang til følgegruppemøder i begge instanser siden 2018 indtil udelukkelse primo 2025.

Derfor må jeg opfordre alle, der er i besiddelse af en bundfældningstank, der er pålagt en fra kommunen årlig tvangstømning, om selv at tage ansvar for tankens virkemåde.

Den er faktisk meget bedre end det rygte, som miljømyndighederne tildeler den. Og der bruges både unødige ressourcer og kemikalier ved hver tømning.

Masser af politiske tiltag, der påklistres den grønne omstilling, er mere sorte end grønne. Er din tank i orden, lav derfor et skilt som undertegnede har gjort: “Tanken er tilset og fundet i orden, derfor frabedes tømning i år”.

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *