Sammendrag
Lolland står over for den totale afvikling af folkeskolen i landdistrikterne, hvor kommunens to sidste landsbyskoler nu er lukningstruede. Men en krise er også en mulighed for at ændre kurs.
Svaret er ikke at slukke lyset i lokalsamfundene, men at sætte skolerne fri. Ved at indføre modellen ”Friskoler uden forældrebetaling” kan vi flytte magten fra embedsværket og politikere til forældrene, bevare det lokale liv og gøre Lolland attraktiv for unge tilflytterfamilier.
En stigning i skattetrykket fra 25 % i 1960 til 45 % i dag har muliggjort en favorisering af den boglige og teoretiske verden på bekostning af generationers erfaringer fra den virkelige verden.
Den netop vedtagne gødskningslov er et aktuelt eksempel: et rent galmandsværk styret af uigennemskuelige algoritmer, som falder med et brag i mødet med EU’s Vandrammedirektiv, fordi matematiske modeller aldrig må trumfe virkelige målinger.
I samme periode har to kommunesammenlægninger siden 1970 og en strukturreform muliggjort en meget centralistisk og topstyret offentlig administration.
Begge dele kan udmærket være en forklaring på den krise, som Lolland i dag oplever.
Men en krise må aldrig gå til spilde – det er nu, vi skal turde bryde med de gamle rutiner, før de sidste fællesskaber uden for købstæderne forsvinder.
Friskoler uden forældrebetaling: Sådan virker det
For et par år siden stod Vordingborg Kommune i en lignende situation, hvor en model kaldet “Friskoler uden forældrebetaling” blev trykprøvet, uden at blive underkendt.
Modellen er enkel og holder sig fuldstændigt inden for nuværende regeringsgrundlag:
-
Økonomisk grundbeløb: Skolebudgettet fordeles ved, at hver skole først tildeles et fast grundbeløb (f.eks. 2 millioner kroner) til dækning af de basale faste udgifter. Resten af pengene følger den enkelte elev.
-
Lokalt selvstyre: Skolebestyrelsen og den daglige ledelse får det fulde ansvar for skolens drift, profil og pædagogik. Diskussionen om sociale skel mellem kommunale folkeskoler og friskoler vil ophøre, da alle skoler nu er friskoler med eller uden forældrebetaling
-
Gennemsigtighed: Kommunen bevarer tilsynspligten, og skolerne afleverer et årligt, revisionspåtegnet regnskab.
Derved erstattes den politikerstyrede skole af en folkelig styret grundskole – præcis som folkeskolen oprindeligt var tænkt. Modellen flugter desuden 100 procent med nuværende regeringsgrundlag, fra side 18: “For at modvirke en ny bølge af skolelukninger styrke den lokale folkeskole ved at tage initiativ til, at små folkeskoler i landdistrikterne får samme frihedsgrader som friskolerne og en bedre økonomisk understøttelse”.
En overlevelsesstrategi for vores lokalsamfund
Den nuværende demografi peger ubønhørligt mod afvikling af alt uden for købstæderne, hvis vi fortsætter som hidtil. Men denne model giver Lolland et redskab til at vende udviklingen for de to absolut sidste landsbyskoler, vi har tilbage. Det bliver ikke længere op til en centraliseret forvaltning i Maribo eller Nakskov at dømme en lokal skole ude; det bliver op til forældrekredsen og skolelederen at bevise dens værd.
En undersøgelse foretaget for Folkemøde Møn viser, at næsten halvdelen af de unge i storbyerne overvejer at flytte til provinsen.
For denne ofte ressourcestærke gruppe vil lokale skoler med friskolestaus – uden forældrebetaling – være et enormt trækplaster for Lolland.
De administrative udfordringer ved at omstille systemet er for intet at regne mod de positive effekter. Lad os udfordre forvaltningens regneark, hente inspiration hos Friskolerne.dk og redde vores to sidste landsbyskoler, mens tid er.
Her er link til et forenklet regneark.
