…argumenterer Henrik Gade Jensen for i en kronik i Lolland-Falsters Folketidende den 25. oktober 2025
En kort refleksion
Henrik Gade Jensens kritik af centralisering rammer et ømt punkt i et Danmark, hvor mange føler sig koblet fra beslutningerne. I en tid med digitalisering, standardisering og fjernstyring fra staten bliver hans kald på “personlig myndighed” og lokalt ansvar næsten tidløst. For kirken handler det om at bevare sin lokale sjæl midt i administrative krav. For politikken om at genopbygge nærdemokratiet og tilliden mellem borgere og system. I begge tilfælde peger han på, at fællesskab og dømmekraft ikke kan centralstyres – de skal leves lokalt.
🟨 Kort sagt
Henrik Gade Jensen argumenterer for, at Danmark må bevæge sig tilbage mod mindre, lokale enheder og personligt ansvar – og væk fra regelstyret centralisme. Folkekirken viser vejen som et af de sidste steder, hvor lokal dømmekraft og menneskelig nærhed stadig eksisterer.
🟩 Hovedpointer
-
Danmark er for centraliseret.
Grundloven (§82) giver ikke reelt lokalt selvstyre, hvilket har muliggjort de store kommunesammenlægninger i 1970 og 2007 – begge betegnet som fejltagelser. -
De små enheder fungerede bedre.
I de gamle kommuner var der nærhed, tillid og personlig myndighed: mindre papirarbejde, mere sund fornuft og direkte kontakt mellem borger og beslutningstager. -
Djøfiseringen har svækket lokalsamfundet.
Efter strukturreformen blev ledere hentet udefra, regler og kontrol eksploderede, og lokalkendskab og ansvarsfølelse gik tabt. -
Samfundet er fanget i et “rationalitetens jernbur”.
Danmark styres nu af regler frem for dømmekraft – et “paragraf-diktatur”, hvor mennesker reduceres til at følge manualer. -
Behov for personlig autoritet frem for regler.
Læger, lærere, politifolk og præster bør igen have frihed og ansvar – som tidligere, hvor arbejdet var et kald, ikke blot et job. -
Folkekirken som beredskab og forbillede.
Kirken er den sidste struktur med lokal forankring og tillid. Men også her truer centraliseringen, hvor sognene mister frihed til provstier og bureaukrati.
Folkekirken – med sine sogne, præster og frivillige – er ifølge Jensen “den egentlige rygrad i Danmark, hvis det skulle gå helt galt.”
Ovenstående er AI-genereret
Klip fra kronikken
Danmark er et mærkeligt land, hvor den suveræne centralmagt kan udspyde regler i hobevis, som lokale enheder skal stå ret overfor.
Den dybe stat har kuppet magten og indført et paragraf-diktatur og en rettigheds-kommunisme, så borgerne sidder frosset fast i en velmenende, regelbaseret samfundsorden, som vi samtidigt lærer er idealet for samfundsstyre.
I Danmark masseres vi til at tro på, at vi lever i den bedste af mulige stater og er det lykkeligste folk.
Den tyske sociolog Max Weber talte om et ”rationalitetens jernbur”, når der blev for mange regler og bureaukrati. Det er der, vi er indespærrede. Det blev set som et fremskridt at regelregulere alting, men er endt som i en gummicelle med spændetrøje på.
I stedet for den regelbaserede samfundsorden skal vi – tilbage eller frem – til den personbaserede autoritet.
Magt skal i større omfang administreres af personer med kompetence, myndighed og nærvær frem for af regler. I stedet for den regelbaserede samfundsorden skal vi – tilbage eller frem – til den personbaserede autoritet.Magt skal i større omfang administreres af personer med kompetence, myndighed og nærvær frem for af regler.
Jeg havde også indsendt en kommentar til lederen i Folketidende den 17/10. Men offentliggørelsen var ikke særlig heldig og væsentlige pointer var undladt. Læserbrevet i fuld længde ses nederst:
