Efter deltagelse i mit første valgmøde i Danske Handicaporganisationer den 27. maj, havde jeg en underlig fornemmelse. Noget er rav ruskende galt.
I det såkaldte velfærdssamfund, hvor staten aldrig tidligere har beslaglagt så stor en del af samfundskagen, er der alt for mange problemer der forbliver uløst.
Den sædvanlige socialdemokratiske parole, send flere penge velfærdssamfundet lider er tilsyneladende ikke den rette diagnose.
En forklaring kunne være.
Når civilsamfundets ressourcer bliver overladt til staten overtager fællesskabet samtidig magten og ansvaret.
Ulemperne er. Dels bliver civilsamfundet gjort uansvarlig men endnu værre, civilsamfundet bliver magtesløs og kan/må ikke hjælpe de mennesker, som er kommet i klemme enten fysisk eller psykisk.
Afgudsdyrkelse af fællesskabet som Socialdemokratiet har haft så stor succes med, har både Venstre og Konservative erkendt, at er vejen frem, hvis man vil have del i magten. Hvad det hele ender med, kan vi se i tidligere socialistiske lande.
Ikke mere snak – nu til handling.
Nye Borgerlige vil nedlægge alle jobcentre og i stedet lade en lægefaglig person vurdere ”kundernes” arbejdsevne. Erklæres man for syg til at bestride et arbejde, får man tildelt førtidspension til kr. 25.000/md. Alle andre arbejdsdygtige der ikke har en arbejdsløshedsforsikring får tildelt kr. 6.000/md. uden modkrav. Beløbet kan suppleres med eget lønnet arbejde op til kr. 200.000, hvor de 6.000 løbende bliver aftrappet.
Ligeledes finder jeg det som en mulig løsning, at en lægefaglig person vurderer, hvad et pådraget handicap økonomisk vil medføre.
Med dette økonomiske ”købsdokument” i hånden kan den handicappede vælge hvilken løsning, af de nuværende tilgængelige eller nye der opstår, der bedst vil være egnet til hans/hendes situation.
Det hele vil blive vendt på hovedet og den handicappede vil være kongen på samme måde som forbrugeren er på et frit marked i et frit samfund.
