Hvornår er nok, nok?
Kommunalreformerne i 1970 og 2007 er politisk vedtaget i samarbejde med centraladministration. Men det har aldrig været reformer befolkningen har efterlyst.
Vi skal ikke her opremse alle tragedierne det har medført.
Men landdistrikternes deroute kan ikke skjules og godt en fjerdedel af folkeskolerne er lukket i de seneste 16 år.
Vi overdrager nu mindst det halve af vores lønindkomst til det offentlige via skatter og afgifter. Det medfører at magt og ansvar overføres fra civilsamfundet til staten/politikerne.
Men denne ændring af magtforholdet har sin pris.
Civilsamfundet tilskyndes til uansvarlighed, men endnu værre, gjort magtesløs og naturligvis frustreret når institutionerne, der er basis for dagligdagen, lukker ned omkring en.
Inderst inde tror vi ikke, at politikerne reelt har ønsket udviklingen, men centraliseringen har haft en selvforstærkende effekt, som de også er fanget i.
Ikke mere filosoferen.
Civilsamfundet må bid for bid tilbageerobre magten fra den ustyrlige velfærdsstat. Lad os starte med skolerne.
Nye Borgerlige foreslår, at alle folkeskoler ændrer status til selvejende institutioner, hvor skoleleder, forældre og lærerne har ansvaret for den daglige drift.
Skolerne finansieres over skatten på basis af elevantal.
Friskoler kommer ind over samme ordning, så alle forældre økonomisk ligestilles.
Alle sociale lag bliver herefter blandet. Den økonomiske strid mellem friskoler og folkeskoler ophører ligeledes.
Politikerne aflastes for skoledriften og kan i stedet koncentrere sig mere om gode rammevilkår for erhvervslivet.
Helt konkret vil vores forslag betyde, at forældre til børn i Dannelunde skole ikke har den økonomiske byrde at slås med, hvis det ender med, at Lolland kommune lukker skolen.
Til oplysning for den 5. juni har Nye Borgerlige fået tildelt bogstav D.
