Bertel Haarder skrev den 13. april 1991. ”Frie medier […] er ganske enkelt rensemidlet som sætter vore samfund i stand til at kurere dårligdomme […]. Samfund, der ikke giver medierne frihed, skal man aldrig tro over en dørtærskel”. Meget kloge ord.
Det var slemt nok med en tvangslicens, hvis man havde en elektronisk dims, men det er endnu værre, at landets suverænt største og mest gennemtrængende informationskilde nu kommer på finansloven.
Vi lever i et folkestyre, hvor det er folket der vælger de personer der styrer landet til fælles bedste.
Derfor er det af afgørende betydning, at befolkningens viden om alle samfundsforhold konstant er opdateret og bliver vinklet forskelligt.
Med et par eksempler vil jeg underbygge at DR her har svigtet.
1) Rockwool fondens forskningsenhed har produceret mange gode rapporter omkring forskellige samfundsforhold som medierne flittigt offentliggør. Jeg vil specielt fremhæve en rapport fra 1999 ”Indvandringen til Danmark”. Flere gode kræfter bidrog til rapporten, ikke mindst den engelske demograf, dr. David Coleman. Problemer omkring indvandringen blev afdækket fra alle sider på fornem vis. Men sjovt nok havde netop denne rapport ikke DR´s interesse.
2) Tilbage i 1989 blev udenlandske eksperter hidkaldt, da der var opstået strid om kvælstofs rolle i naturens kredsløb. I ekspertpanelets rapport var der en sønderlemmende kritik af specielt den total-kvælstofbalancemodel, som dansk miljøpolitik byggede på.
Flere af de store dagblade offentliggjorde rapportens resultat, men DR var total tavs. Så efter kort tid var rapporten røget ud i glemslen. 28 år efter har et nyt udenlandsk forskerhold stort set kommet frem til samme konklusion som i 1989. Igen med tavse medier.
Havde DR brugt lidt mere tid på ovenstående 2 eksempler, ville samfundet være helt anderledes i dag. Landdistrikterne havde været mindre udpint, og vi havde haft langt færre ressourcekrævende indvandrere. Så vi mangler ikke baggrundsviden om, hvordan vi skal løse fremtidens udfordringer. Men hvis denne viden ikke bliver formidlet videre til ”folket der styrer”, som formelt har magten, så har vi balladen.
Det er ikke Google og Facebook der truer. Det er al den mediestøtte, der vanskeliggør en underskov af nye medier at blomstre.
