Når Refas bestyrelse har beregnet sig frem til at det vil koste kr. 1.300 mere pr husstand, at kildesortere husholdningsaffaldet yderligere, er det vel nok én af de bedste argumenter for at Refa´s dage som et fælleskommunalt affaldsselskab snart må være talte.
Lea Wermelin og Regeringen kan herved kun blive bekræftet i, at opgaverne skal udbydes. Herefter kan innovative virksomheder komme i spil og udvikle fremtidens teknologiske løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser.
Visdommen omkring dagrenovation i landdistrikterne skal i det hele taget nok tages op til revision. Om ikke andet konflikter det voldsomt med ønsket om en cirkulær økonomi.
Ved øget kildesortering vil nogle fraktioner kun give anledning til indsamling op til én gang om året. Derfor er kravet om x antal spande pr. husstand mere et udtryk for dansk hang til ufleksible kollektivistiske løsninger end EU´s overordnede lovgivning på området, der kun stiller krav til øget genbrug, men siger intet om antal spande pr husstand. Det var noget som Refas bestyrelse kunne påtale overfor Regeringen.
Hvis Danmark ikke længere skal være det land med største mængder affald pr indbygger, skal også dette område afpolitiseres og civilsamfundet overtage ansvaret.
Derfor skal politikere sendes på pension, de har efterhånden lavet ulykker nok. Og hvorfor skal i øvrigt to borgmestre sidde i Refas bestyrelse. Mon ikke de har nok ben at gnave på i forvejen.