Det socialdemokratiske velfærdsprojekt har spillet fallit.
Via en omklamrende fællesskabs tankegang er det endt i noget totalitært, hvor individet nødvendigvis må ofres, hvis fællesskabet udfordres.
Thi fællesskabet kan ikke tage fejl (det har flertallet jo bestemt). Venstre og DF er ikke et modspil. De tilhører i dag også det socialdemokratiske velfærdsprojekt i de fleste kommuner.
Et eksempel fra den virkelige verden er beskrevet i et læserbrev i Sjællandske.
Den 7. marts. 22. marts 2019 er det et år siden at 2 børn blev tvangsfjernet fra deres plejeforældre af Fællesskabet i Vordingborg kommune.
Der blev ikke plads til hele læserbrevet, så det vises nedenstående. (Kun sidste afsnit mangler i avisen)
“Fællesskabets ansvarsforflygtigelse
På samrådsmødet på borgen den 21. februar afsløredes store problemer omkring håndteringen af anbragte børn over en længere årrække.
Pressen har netop afsløret svigt i vores sydlige nabokommune og borgmesteren må love bod og bedring. Gjorde pressen det samme i Vordingborg kommune, måtte borgmesteren også her på knæ.
Hvordan kan det gå så galt så mange steder i så mange år, jf. samrådsmødet.
Inkompetente sagsbehandlere bliver nævnt, men den køber jeg ikke.
Er der problemer i et privat firma, er det altid ledelsen der må stå til ansvar, hvis en underordnet fejler.
Således burde det også være i det offentlige.
Men i det offentlige har ingen ansvar. Her har fællesskabet ansvar. Socialdemokratiet nævner det over 40 gange i seneste partiprogram og Venstres slogan er Frihed og Fællesskab.
Det er min påstand, at vi her har forklaringen til mange af vores sociale problemer.
Når fællesskabet har ansvar tager ingen ansvar. Man behøver ikke at sætte sig ordentlig ind i en sag for det gør de andre. Sager der opstår på helt banale misforståelser,kan ikke ændres. For hvem i fællesskabet skal indrømme en fejl, når ingen tager ansvar?
I det her tilfælde er det så to uskyldige børn, der formodentlig får ar på sjælen for evigt, pga. fællesskabets kynisme og afstumpethed.
I et meget mindre beskattet og dermed stærkere civilsamfund, som Nye Borgerlige ønsker, tager flere ansvar og risikoen for sådanne misrøgt, bliver derfor væsentlig reduceret. Problemerne bliver ikke parkeret i det ansvarsløse fællesskab.
Om borgmesteren har skuffet. Også i den grad. Ikke bare i denne sag. Han har en meget kedelig egenskab. Når et problem opstår, overlader han det blot til det juridiske præsteskab.
(Kun dette er undladt i læserbrev)
Det eneste håb i forhold til tidligere borgmestre jeg har bokset med er, at han ikke er blevet voksen endnu. Det har de andre været”.
God beskrivende artikel fra BT
